Genopdag Skoven På Ny

Genopdag Skoven På Ny er et undervisningsforløb, hvor eleverne skal arbejde med “skoven” som emne. Dog skal de arbejde ud fra deres egne undringer, som er opstået på baggrund af et besøg i skoven.

Ved dette skov-besøg arbejder eleverne med forskellige sanseoplevelser – netop for at sætte gang i deres undringsprocesser.

Undervisningsforløbet er planlagt og udført ud fra undringsmodellen, som kan ses under “generelt.” Her findes også en mere generel beskrivelse af de forskellige trin i modellen.

Startsted

Tur til skoven med forskellige aktiviteter, som sætter fokus på elevernes sanser, oplevelser og derigennem skaber rum for undringer.

Hver aktivitet behøver ikke tage lang tid, men efter aktiviteten samles klassen i en cirkel og diskuterer disse spørgsmål:

  • Hvilke tanker fik I under aktiviteten?
  • Var der noget, som I undrede jer over?

Aktiviteter

Kims-leg

Lad eleverne samle forskellige ting fra skoven, og læg dem i midten af jeres cirkel. Dæk dem til med et klæde, fx et tæppe, en jakke eller lignende.

Fjerne klædet og lad eleverne kigge på tingene i et minut. Bed dem huske så mange ting som muligt.

Dæk tingene til igen, og lad eleverne byde ind med hvad de husker.

Variationer: Sæt fokus på tingene – fx ting, som ikke burde være i skoven (affald), så mange blade som muligt (biodiversitet) eller lignende.

Stille-leg

Lad eleverne være stille i skoven i 5 min. Opfordre eleverne til ikke at snakke, få øjenkontakt eller lignende. Lad evt. eleverne vælge et spot, hvor de kan sidde uden at skulle tage stilling til hinanden.

Kram et træ

Lad eleverne vælge et træ, som de gerne vil kramme. Bed eleverne stille sig helt tæt til træet, lægge armene rundt om træet og kramme det. Opfordre evt. eleverne til at lukke øjnene, tage et par dybe indåndinger og føle på træets bark.

Variationer: lav aktiviteten i makkerpar, hvor den ene har bind for øjnene. Den anden elev er føreren. Nu skal føreren vælge et træ, som den blinde skal kramme og føle. Når den blinde har krammet træet, bliver den ført retur til startstedet. Herfra bliver bindet taget af øjnene, og nu skal den blinde finde træet igen.

Bemærk at dine elever skal kunne stole på hinanden i relationen med at være ”blind” og ”fører”

Duft til naturen

Lad eleverne dufte til skoven.

Opfordre dem til at dufte til planter, træer, bark, mos, træstubbe eller skovbunden. Kan de dufte forskel når de bare dufter, eller når de fx gnider på blade, træer eller løfter jorden for skovbunden?

Føl på naturen

Lad eleverne føle på skoven.

Opfordre dem til at føle på alt i skoven. Barken på træet, bladet – både i skovbunden, men også på træet, stenene, insekterne, spindelvæv.

Kig op

Lad eleverne kigge op i skoven.

Lad eleverne ligge sig et tørt og blødt sted i skovbunden. De skal kigge op i trækronerne. Lad dem ligge og kigge i 5 min.

Medbring evt. tæpper eller måtter.

Undringer

Lad eleverne arbejde ud fra spørgsmålet “hvad undrede du dig mest over i skoven”?

Først skal de tænke selvstændigt i 30 sek.

Så skal de dele deres tanker med en sidemakker i 2 min.

Til sidst samles der op i klassen.

Nu skal eleverne skrive alle deres undringer om skoven ned – både generelle undringer om skoven, undringer som følge deres oplevelser i skoven og undringer, hvor de er blevet inspireret af fx en klassekammerat.

Det er vigtigt, at de ved, at intet er forkert – alle undringer er interessante.

Hver elev skal have postits og blyant.

Det skal arbejde selvstædigt med undringerne i 7-10 min.

Gem undringerne til “kategorisering”

Kategorisering

Først

Elevernes deles ind i grupper af 3-4.

Hver elev skiftes til at læse en af deres undringer højt, hvorefter resten af gruppen tjekker egne undringer, om de har nogen der minder om den oplæste. Hvis flere minder om hinanden sættes postit’sne ovenpå hinanden.

Til hver gruppering af undringer finder gruppen på en overskift.

Til sidst

Tavlen bruges som ophængs-tavle til undringerne.

Grupperne stiller sig bagerst i klassen.

Nu skiftes hver gruppe til at læse en overskrift, og en enkelt af de tilhørende undringer højt. Nu hænges grupperingen op på tavlen, og overskriftens skrives ovenfor.

Resten af grupperne tjekker om deres grupperinger af undringer minder om. Hvis de har, så byder de ind og hænger deres undringer ved samme overskift.

Det fortsættes til alle undringer er grupperet under overskrifter.

Valg af undring

Når klassen lige har delt deres undringer, og de hænger synligt på tavlen i klassen, kan grupperne udvælge den undring, som de har lyst til at arbejde videre med.

Når grupperne har valgt en undring

INDEN eleverne skal arbejde videre med hypoteser og undersøgelser, kan det være godt at få elevernes forhåndsviden mere konkret i spil.

Her kan du bruge arbejdsarket ”forhåndsviden” hvor eleverne først arbejder selvstændigt, og skriver alt deres viden ned, før de deler det i gruppen. Eller arbejdsarket ”hvad ved du allerede?” hvor de sammen eller enkeltvis kan udfylde arket.

Forhåndsviden
Hvad ved du allerede?

Hypoteser

Eleverne arbejder gruppevis med hypoteser til deres udvalgte undring.

De arbejder på følgende måde

Lad eleverne arbejde i arbejdsarket ”Mødet_på_midten_hypoteser”

Her arbejder de selvstændigt i 5-7 min., hvor de hver især skriver alle deres hypoteser (gode gæt) ned på hver sin del af papiret.

Efterfølgende samler de op i gruppen – diskuterer om hypoteserne kan undersøges, og udvælger 1-3 hypoteser, som de vil arbejde videre med.

Disse skrives i arbejdsarket ”udvalgte_hypoteser”

Mødet_på_midten_hypoteser
Udvalgte_hypoteser

Undersøgelser

Når eleverne skal designe deres egne undersøgelser, skal disse selvfølgelig laves, så de kan give svar på deres hypoteser. Du kan bruge dette dokument som hjælpeark: https://astra.dk/didaktiske-ressourcer/lav-din-egen-undersogelse/

Her kan du med fordel præsentere eleverne for forskellige undersøgelsesmetoder. Se evt.: https://astra.dk/didaktiske-ressourcer/plakat-prov-dig-frem/https://astra.dk/didaktiske-ressourcer/plakat-eksperiment/https://astra.dk/didaktiske-ressourcer/plakat-observation/

Følgende eksempler skal ses som inspiration til at stilladsere elevernes proces ift. at designe undersøgelser. Undringerne er baseret på et skov-forløb i en 6. klasse.

Undring: Hvor er biodiversiteten størst? (vælger to udvalgte steder tæt på skolen)

Biodiversitetsundersøgelse

https://skoven-i-skolen.dk/undervisningsforloeb/biodiversitet

Undring: Hvad sker der med planter, hvis det ikke regner om sommeren?

Vækstforsøg (designet af elever i 6. klasse)

Undring:

Fotosyntese forsøg

https://testoteket.dk/aktivitet/planter-har-brug-for-lys

https://www.dr.dk/skole/fysik-og-kemi/udskoling/fotosyntese

Undring: Hvad har betydning for planters vækst?

Spiringsforsøg

https://www.naturteknologi.dk/uvf.php?uvfl=22

Undring: Forsvinder affald fra naturen? Hvor bliver alle de visne blade af?

Nedbrydningsforsøg

https://skoven-i-skolen.dk/aktiviteter/forsoeg-med-nedbrydning

Undring: Hvorfor er de fleste blade grønne?

Bladets farver

https://skoven-i-skolen.dk/undervisningsforloeb/bladenes-farver

Del din viden

I dette forløb har de forskellige grupper lavet en præsentation af deres forløb. De har fulgt arbejdsarket “del din undringsrejse” og har blot præsenteret på skift i klassen.

Del_din_undringsrejse

Find evt. mere inspiration til præsentationsformer under “undervisningsmaterialer” -> “undringer” -> “undringsrejser”