Undringsmodellen
Modellen er inspireret af den norske metode, NysgjerrigPer, hvor eleverne skal arbejde som forskere på egne undringer. Ved den norske metode, blev jeg især inspireret af at arbejde med elevundringer og hvordan elevernes egne undringer kunne føre til natur- og teknologiundervisning. Særligt på mellemtrinnet.
Det førte til denne didaktiske metode til at gribe natur- og teknologiundervisning an. Jeg har kaldt ovenstående metode for ”undringsmodellen”. Herunder er den beskrevet.
Trin 1: Eleverne undrer sig. Enten på baggrund af et udvalgt emne, som læreren faciliterer gennem et ”startsted” – fx emne, oplevelse, forsøg eller lignende. Eleverne kan også blot undres uden et ”startsted”, hvorfor ”startstedet” ikke fremgår af modellen.
På vej mod trin 2: Videre i processen, hjælpes klassen ad med at kategorisere undringerne. De undringer, som ligner hinanden lægges sammen og alle undringer sorteres herefter efter følgende undersøgelses-kategorier:
- Eksperiment
- Observation
- Spørg en ekspert
- Lav interview
- Læs og bliv klogere
Herefter udvælges én undring, som der skal arbejdes videre med. Enten enkeltvis, gruppevis eller klassevis.
Trin 2: Der laves 3-4 hypoteser til undringen.
Trin 3: Design undersøgelser på baggrund af hypoteserne – hvordan kan de forskellige hypoteser undersøges.
Trin 4: Del din viden.
Under “lærervejledning” finder du en uddybet beskrivelse af de forskellige trin i undringsmodellen.
At arbejde med undringer
At arbejde med elevundringer kan faciliteres på mange måder – og du kan finde den måde, som passer bedst til dig. Herunder beskriver jeg nogle af de måder, hvor jeg bruger elevundringer:
Jeg arbejder både med elevundringer indenfor et givent emne, hvor jeg udvælger startsted, fx en oplevelse, og lader elevernes undres på baggrund af denne. Herefter bruger jeg ”undringsmodellen” som udgangspunkt for undervisningen.
Jeg arbejder bruger også elevundringer til at blive inspireret til min årsplan. Her lader jeg eleverne undres bredt og generelt, hvorefter jeg samler dem sammen og udvælger særlige undringer. Det giver enormt inspiration til vinklinger på undervisningsforløb, som kan arbejdes med i løbet af skoleåret.
Ligeledes har jeg også en kasse, hvori eleverne altid er velkommen til at putte nye undringer. Nogle har en væh, hvorpå de samler elevernes undring. Se fx her: https://astra.dk/didaktiske-ressourcer/forundringsvaeg/
Det fineste ved at arbejde med elevundringer er netop, at man kan gemme undringer til senere inspiration eller til udvikling af undervisningsforløb i løbet af skoleåret.
Derfor vil jeg opfordre til, at man gemmer de undringer eleverne måtte have – også selvom de ikke bliver udvalgt til et forløb lige nu og her.
For måske de passer ind på et senere tidspunkt.
Undringsrejser
Hele processen i arbejdet med elevundringer; herunder kategorisering af undringerne, dannelse af hypoteser og design, afprøvning og forståelse af de valgte undersøgelser – kalder jeg for undringsrejser.
Det er selve processen, rejsen, som eleverne skal dele deres viden om til sidst i et forløb.
Jeg kan komme til at glemme at værdsætte denne rejse, men det er netop den, som udvikler eleverne, og klæder dem på til arbejdet frem mod naturfagseksamen.
Så brug gerne tid på selve rejsen!