Gruppearbejde

Til lettere gruppediskussioner, så laver jeg ofte tilfældige grupper. Det kan gøres på et utal af forskellige måder, fx kan du bare tælle. Men ønsker du at gøre det på en lidt anderledes måde, så er der herunder et par eksempler:

Ispinde med farver:

Lad eleverne trække en ispind hver, de matchende farver er i gruppe.

Her kan du lave bøtter med forskellige gruppestørrelse, så du nemt kan variere i din undervisning.

Ispinde med navne:

Skriv et barn på hver ispind – træk det antal pinde, som grupperne skal indeholde – og hermed har du grupperne.

Chokolade-metoden:

Den er især god til de sene eftermiddagslektioner!

Du skal bruge forskelligt chokolade, fx diam, guldkarameller, dumle, små marsbar, twix og lignende.

Ønsker du grupper af tre, så ligger du tre ens chokolader i posen af hver slags (til det antal elever du selvfølgelig har) og lader eleverne trække en chokolade.

Jeg lover dig – de elsker den her metode!

Metoden kan også bruges, hvis du vil have forskellige størrelser af grupper.

Klistermærke-metoden:

Træk et klistermærke – og find sammen med dem, som har klistermærker i samme farver.

Denne måde er især sjov, hvis eleverne skal dele deres viden fra gruppearbejdet i nye grupper. De nye grupper kan så baseret på klistermærkets form.