Lærervejledning – www.mettehejn.dk

Det gode startsted

Hvis du vil have eleverne til at undres indenfor et givent emne, så kan det være en god ide at tænke over, hvordan eleverne kan inspireres til gode undringer.

Det gode startsted for en undringsproces kan være forskellige ting, fx et besøg ud af huset, et eksperiment, en artikel, et avisudklip, en wauw-oplevelse, en nyhedsudsendelse, et dilemma.

Du kan med fordel inddrage følgende:

Sanseoplevelser, hvor eleverne hører, ser, smager, lugter, røre
Wauw-oplevelser, hvor eleverne overraskes
Dilemmaer, hvor elevernes egne holdninger udfordres

Undringer

Elevernes undringsprocesser kan faciliteres på forskellige måder. Herunder er nogle ideer til, hvordan du kan arbejde med den facilitering. Alt efter om du vil lade dine elever arbejde alene, i grupper, ud fra et startsted eller endnu mere generelt.

Dog er det anbefalingsværdigt at lade eleverne skrive deres undringer ned – en undring på en postit. Så de kan synliggøres, rykkes rundt på og senere gemmes.

Alene

Det kan være givtigt at lade dine elever starte deres undringsproces alene. Hermed skabes der en mulighed for, at den enkeltes undring kommer frem.

Dog kan det være svært for nogle børn at undres på kommando, og det kan være væsentligt at bekræfte at der i undringsprocessen ikke er noget rigtigt eller forkert.

I grupper

Fordelen ved at undres i grupper er, at eleverne kan inspirere hinanden i processen. Dog kan denne inspiration også føre til, at undringerne bliver indsnævret og ensformige.

Når der er valgt en undring

INDEN eleverne skal arbejde videre med hypoteser og undersøgelser, kan det være godt at få elevernes forhåndsviden mere konkret i spil.

Her kan du bruge arbejdsarket ”forhåndsviden” hvor eleverne først arbejder selvstændigt, og skriver alt deres viden ned, før de deler det i gruppen. Eller arbejdsarket ”hvad ved du allerede?” hvor de sammen eller enkeltvis kan udfylde arket.

Kategorisering

Nogle klasser kan nå at lave enormt mange undringer på ganske kort tid. For at danne et overblik, så hjælpes klassen til at kategorisere undringerne. Hermed får eleverne delt deres undringer, inspiration til det videre arbejde og læreren kan danne sig et overblik over elevernes ønsker for det videre arbejde.

Her arbejder eleverne med alle deres post-its – hver undring, som minder om hinanden sættes ovenpå hinanden og bliver nu en gruppering af undringer.

Efterfølgende kan undringerne kategoriseres ud fra, hvordan de blandt andet kan undersøges. Dette kan hjælpe eleverne til at opdage, hvilke undersøgelsesmetoder deres undringer kræver. Ændr med fordel kategorierne, såfremt dine klasser bruger andre definitioner på nedenstående.

Kategorisering af undringer

Alle undrings-grupperingerne sorteres nu efter følgende undersøgelses-kategorier:

Eksperiment
Observation
Spørg en ekspert
Lav interview
Læs og bliv klogere

Herefter udvælges én undring, som der skal arbejdes videre med. Enten enkeltvis, gruppevis eller klassen i fællesskab.

Hypoteser

Hypoteser er et godt gæt på, hvordan noget er som det er. Eleverne arbejder med hypoteser i forhold til deres undringer – altså, kommer med gode gæt på, hvordan deres undring kan forklares.

Den gode hypotese skal derfor kunne danne grundlag for en undersøgelse, som eleverne kan lave.

Bliv klogere på hypotesedannelse, og hvordan du kan hjælpe dine elever ved at tjekke denne hjemmeside ud: https://www.snliskyen.dk/hypotese

Undersøgelser

Undersøgelser kan være af forskellig karakter, og skal selvfølgelig passe til elevernes undringer og deres hypoteser.

Så ønsker du, at dine elever skal arbejde med at kunne designe et eksperiment, så skal dine elever være klar over det, når de udvælger deres undring og hypoteser. Er deres undersøgelsesdesign frit, så kan deres undringer og hypoteser også være bredere.

Jeg har valgt at introducere disse undersøgelses-kategorier;

Eksperiment (https://astra.dk/didaktiske-ressourcer/plakat-eksperiment/)
Observation (https://astra.dk/didaktiske-ressourcer/plakat-observation/)
Spørg en ekspert
Lav interview
Læs og bliv klogere

Ovenstående kategorier er lavet med inspiration fra Experimentariums ”MetodeLab.” Du kan læse mere om det her: https://www.experimentarium.dk/undervisningsmateriale-mellemtrin/metodelab/

Jeg kan især anbefale at læse kapitel 6. Det giver en god indsigt i, hvordan praktisk arbejde – og dermed elevundersøgelser, kan prioriteres ift. struktur, hvad du ønsker at eleverne får ud af deres undersøgelser og hvor frie deres undersøgelser kan være.

Del din viden

Til slut i forløbet skal eleverne dele deres den viden, som de har opnået gennem forløbet.

Det kan ske gennem fremlæggelser, artikler, rapporter, videooptag, powerpoints.

Jeg synes det er enormt vigtigt, at få eleverne til at dele sin viden om den proces, den undringsrejse, de har været på. Og hvad de har lært at den. Under “undringer” kan du finde mere info om undringsrejser.